Forside|Om ISHØJ HEGN|Nyheder|Projekter|Kontakt|Job|A-Z Indeks

Hjem / Terrorsikring

Terror- og byrumssikring

Terrorsikring



Pullerter, terrorsikring og byrumssikring

 

Byrums- og terrorsikring har fået en vigtigere betydning, efter at angreb mod folkemængder er blevet mere udbredt i vores del af verdenen. Tryghed, risikobillede, æstetik og funktionalitet er nogle af de ord, der er blevet brugt i debatten, og her på siden vil vi give vores bud på overvejelser, man bør gøre sig, inden at man kaster sig ud i at terrorsikre vores fælles byrum.

 

Bevidst eller ubevidst tryg?

Ingen bryder sig om at føle sig utryg, når man færdes udenfor. - Men hvor tydeligt skal det være, at det område, man befinder sig i, er sikret mod den ene eller anden form for trussel? Ønsker vi at blive mindet om, at vi færdes i et område, der er et potentielt terrormål? Jo mere iøjnefaldende løsninger der vælges, desto større bevidsthed vil der være omkring risikoen for et muligt angreb.  Derfor er begreber som byrumssikring, pullert sikring og terrorsikring meget omtalt for tiden.

 

Vi kommer ikke udenom funktionaliteten

Der er forskel på midlertidig og permanent sikring. For at hverdagen kan fungere i vores gågader, hvor vi færdes hver dag, skal der være styr på logistikken. Det nytter ikke noget, hvis varetransporter mv. ikke kan komme til, hvis de valgte sikringsløsninger står i vejen eller øger faren for påkørsler af personer, bygninger og byrumsinventar. Derfor kommer man ikke udenom at automatiske løsninger med f.eks. terrorpullerter, der kører op og ned i jorden, er en af de bedste løsninger til at sikre adgang for autoriseret folk, samtidig med at andre køretøjer effektivt holdes ude. Denne løsning er også effektiv sikring mod rambuktyve.

 

Lidt om sikringsniveauer

Løsninger til terrorsikring og byrumssikring findes i alle sikrings- og prisniveauer. Nogle produkter er certificeret i henhold til forskellige standarder som  f.eks. PAS 68 eller ASTM F 2656-07, hvilket betyder, at produkterne er testet og godkendt til at kunne tilbageholde f.eks. en lastbil på 7,5 tons med 80 km/t. Disse tests er dyre, hvorfor ikke alle højsikringsprodukter er certificeret, eller også har de kun valgt et af certifikaterne. Der findes naturligvis et stort udvalg af produkter, hvor sikringsniveauet og prisen er lavere, men hvor man stadigvæk holder kørende trafik væk fra området, og på den måde skaber tryghed. Valg af produkter afhænger altid af det pågældende risikobillede og de afledte krav til sikringsløsningen. Det gælder om at finde den helt rigtige sikkerhedsløsning alt efter hvor der skal sikres. Nogle steder vil en pullert sikring være det mest oplagt vælg, mens andre steder en helt anden type sikring. Er i i tvivl om hvilken løsning der passer jer, er i altid meget velkommen til at kontakte en af vores sikringskonsulenter.

 

 

99 år i branchen

ISHØJ HEGN A/S er en familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1919. Vi har erfaring med alle typer af områdesikring, og vejleder gerne om funktionalitet og sikringsniveauer. Med vores bredde leverandørnetværk, kan vi tilbyde alle former for løsninger til områdesikring, uanset om du har fundet dem her på siden eller ej. Ring for et uforpligtende tilbud eller for at få besøg af en sikringskonsulent:

 

+45 43 73 22 33   






Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

Bliv kontaktet









 ISHØJ HEGN A/S

 CVR 8757 4318

 

mail@ishoj-hegn.dk

 

TELEFON.: 
+45 43 73 22 33

 

TILKALDESERVICE:
+45 43 54 88 88

  

Ansøgninger:

job@ishoj-hegn.dk